lørdag den 24. september 2011

Bryllupskort

Der findes ikke meget skønnere fester end bryllupsfester! Bliver helt varm bare ved tanken om mit eget kirkebryllup for 3 år siden :o). Min mand og jeg blev viet på rådhuset for 7 år siden...naturligvis fordi vi (også dengang) elskede hinanden. Men det var også det dér med at vide, at 'så er der altså styr på papirerne'. Vi har altid vidst, at vi skulle have et kirkebryllup med dertilhørende fest, men havde dengang ikke råd til det. Vi skyndte os derfor at melde en dato ud til både venner og familie. For så vidste vi, at vi ikke fik lov at 'glemme' det :o). Godt vi gjorde det. Altså blev kirkeligt velsignet (som det hedder) og holdt bryllupsfest. En FANTASTISK dag, som altid vil så som en skøn erindring.


Herunder hhv. invitation, bordkort/menukort, pynt samt takkekort.
Alle kort var lavet med forside i matguld 120 gr papir, 'indmad' i offwhite hammerslået papir, sølvfarvet snor og sort tekst (90%). Desuden var der hvidt vellum samt rillet karton i invitationen. Præget med ringene er fra Sizzix http://www.sizzix.co.uk/. Det samme gælder de prægede og udstandsede ringe på bordpynten (risposen). Offwhite hammerslået papir fra Creativ Company http://www.cchobby.dk/. Alle øvrige materialer (incl. brudetyl) er fra Panduro Hobby http://www.pandurohobby.dk/.

Invitationen måler 135x135mm.


Kombineret bordkort/menukort måler 210x100mm.

Bordpynten ved hver kuvert var brudetyl med ris og udstandsede ringe.

Takkekortet måler 210x110mm (skulle passe til at dække et bryllupsfoto på 130x80mm).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.