Hey Today!

 
For et par uger siden så jeg et rigtig positivt indlæg på én af de andre blogs, som jeg læser. Bloggeren dér har en daglig rutine med hver aften lige at skrive dagens 3 mest positive oplevelser ind i sin papirkalender. Du kan se hendes indlæg hér: http://diy-se-her-hvordan.blogspot.dk/2013/01/min-kalender.html
Sikke da en fantastisk idé! Prøv at forestille sig dér sidst på året, når man sidder og bladrer igennem dagene, der er gået og smiler over alle de gode ting – store som små – der er hændt/sagt/gjort og måske oftest også glemt en smule!

Sådan én ville jeg også lave. Og det har jeg gjort. Hér kan I se, hvordan MIN kalender er kommet til at se ud.
 
Udgangspunktet har været en ganske almindelig Mayland kalender. Én af dem med plastikomslag, hvor indholdet i omslaget kan skiftes ud.
 
Omslaget blev skiftet ud med en rest lækkert guld-tapet.
 
 
Teksten i de to cirkler blev printet på noget kraftigt karton og stanset ud med Sizzix Framelits skabelon nr. 657551 http://www.sizzix.co.uk/product/657551/sizzix-framelits-die-set-8pk-circles. Efterfølgende monteret med neonpink smykkesnor og et par fine perler.
 
 
 
 
Nu øver jeg mig i at få tingene skrevet ned. Det er ikke sikkert, jeg husker at gøre det HVER dag. Men det er vel tilladt at samle lidt op hen over ugen ;-). I hvertfald tror jeg, det er en sund øvelse at gøre sig. Også selvom hverdagene kan være hektiske. Eller måske netop derfor?!
 
Jeg håber og tror på, at der bliver skrevet rigtig meget i den. Vi får at se, når året er gået.

Rigtig god torsdag aften. Kærligst Anette

Kommentarer

  1. Hvor er det altså en fed ide, og et vildt fedt omslag du har lavet. Og hov - hvad er det? Mere neon;-)). Kunne godt fristes til at lave sådan en kalender - men men men mon jeg får skrevet i den??
    Jeg har ikke glemt symønsteret til dig - er bare ikke lige kommet så langt endnu;-)KH Gitte

    SvarSlet
  2. Tak for det Gitte. Ja, jeg kan godt selv se det. Jeg er nok blevet lidt mere hooked på dét neon, end jeg har villet være ved i begyndelsen ;o)
    Hånden på hjertet, så overvejede jeg i starten en sort smykkesnor...Men det blev lidt for pænt. Så på med lidt neon!
    Du skal absolut ikke ha' dårlig samvittighed over symønstret. Jeg bliver glad, når det en dag kommer...og så ser vi, hvornår jeg så får lavet noget deraf. Så ingen stress og jag herfra.
    Rigtig god søndag. Kh. Anette :o)

    SvarSlet

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.