Fødselsdagskort til en mand - embossing

 
I forgårs skulle vi til fælles fødselsdag for min søster og svoger. Begge ønskede sig gavekort.
Det blev det dog ikke til. I stedet fik de hver et kort med penge i :o). Hér viser jeg kortet til min svoger. Kortet til min søster minder rigtig meget om kortet hér, hvorfor jeg har valgt ikke at tage det med hér også. 

Kortet er et dobbeltkort (15x15cm) lavet i offwhite karton fra Panduro Hobby (orangepeel fra Brazzil). For at tilføre kortet 'noget maskulint', har jeg valgt at embosse (lave prægemønster på) forsiden.
 
 
Med embossingskabelonerne fra Sizzix er det så dejligt nemt, og der er ET HAV at vælge imellem. Den jeg har brugt hér, kan du se lige hér.
 
Embossing folderen måler ca. 14x11cm.

Den har en positiv og en negativ side.


Kartonen lægges i folderen og køres igennem Big Shot maskinen.

Derefter er der det fineste prægede mønster ;o)
 

For at gøre mønstret mere synligt (og kortet generelt lidt mere maskulint), valgte jeg at gnide noget brunt stempelsværte henover det prægede område.
 

 
Til sidst blev det skåret til, monteret på kortet og tilsat et lommeur og et 'Happy birthday' banner.
 

 
 
 
Med ønsket om en rigtig dejlig mandag.
Kærlig hilsen Anette

Kommentarer