søndag den 11. august 2013

Zentangles


Som jeg tidligere har skrevet om, var vi ude i vores sommerhus i ferien.
Pakningen af krea-redskaber havde jeg begrænset til papir og tuscher...ikke andet.
Jeg kunne huske, at jeg noget tid forinden havde set en masse fine stregtegninger fra bl.a. Kreafreak, og forestillede mig, at jeg på ét eller andet tidspunkt kunne sætte mig og hygge lidt med nogle sort/hvide tegninger. Og med tegningerne fra bl. a. Kreafreak i baghovedet sad jeg en eftermiddag og syslede.

Peter sad og læste i en bog, Theis legede med LEGO og Amalie sad og kreerede i sit nye TopModel blad...Det var MEGA hyggeligt!

Da omridset af min venstre hånd var tegnet, var det bare at få den fyldt ud. Mønstrene var ikke nogen, jeg havde tænkt over forinden. De opstod bare løbende. Det var lidt sådan, at når først ét mønster var igang, opstod idéen til et nyt. Og hvis du Googler 'Zentangles' vil du se, at der er 1000-vis af andre mønstre at kaste sig over.

Der er dog ingen tvivl om, at 'øvelse gør mester', og jeg skal helt klart have øvet mig noget mere. Men som sagt var det herligt at sysle med,- nærmest en form for terapeutisk hygge at lade fantasien blomstre frit på dén måde. Jeg er selv fint tilfreds med resultatet og tror, det kan blive godt i en ramme.



 

Med ønsket om en rigtig dejlig søndag aften.
Kærlig hilsen Anette
 

4 kommentarer:

  1. ja, hold da op hvor ser det fantastisk ud!! Jeg er vild med Zentangles, men syntes at det er noget sværer end det umiddelbart ser ud til. Du er da super god til det og jeg er også sikker på at det vil se genialt ud i en ramme.
    Glæder mig til at se mere.
    Kh Nola

    SvarSlet
    Svar
    1. Iiiih, mange tak Nola.
      Ja, der er mange MEGET AVANCEREDE mønstre at kaste sig over...dem holder jeg mig lidt fra noget tid endnu :). Men det er hyggeligt bare at sidde og drømme-tegne lidt.
      Ha' en dejlig lørdag.
      Kh. Anette

      Slet
  2. Nøj det lyder hyggeligt og hvor ser det fantastisk ud søde Anette! Jamen der er vist slet ikke noget, som ikke blir et mesterværk, når det kommer fra dine kreative og flittige hænder:-) Tusind tak for dine smukke streger

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 TAK kære Mette. Du giver altid sådan nogle fine roser, at jeg straks får lyst til at lave noget mere ;o).
      Jeg er jo selv helt vild med alle de spændende kreationer, du får tryllet frem i læder.
      Ha' en skøn lørdag.
      Kh. Anette

      Slet

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.