søndag den 22. december 2013

Julefreden sænker sig


Aaaahhh...Nu er det lige før, julefreden sænker sig over det lille hjem!

De sidste to dage har stået på julefrokoster med hhv. kollegerne i fredags og skønne venner igår. Festlige og fornøjelige komsammen'er begge dage. Men selvom vi har været i vores seng til fornuftig tid, kan jeg alligevel ikke sige mig helt fri for at være en smuuuule brugt idag :o).

Ifm. julefrokosten med vennerne igår, er Amalie og Theis blevet passet af mine kære forældre.
Lige om lidt tager jeg ud og henter dem. Fik 'strenge ordre' af dem begge på ikke at hente dem for tidligt, da mine forældre i eftermiddag får besøg af en 5 mdr gammel lille hund, som de snart skal passe. Og den ville de altså lige nå at lege lidt med, inden de skulle hjem. Så der var ro i huset nu til morgen (meget ro), og formiddagen er passende blevet brugt til at pakke alle gaverne ind...herligt.

Lige nu er min kære husbond ude at kigge til vores sommerhus i Houvig. Det har stået 'til tørre', siden stormen Bodil for 2 uger siden rykkede alt tagpappet af taget med dét resultat, at der var drivvådt overalt indvendigt: Møbler, tæpper, vægge...ALT! Men sådan kan det jo gå, og det er på sådan et tidspunkt, at vi er glade for, at vi har en forsikring...håber vi ;o)

Når han lige om lidt er tilbage, og jeg har hentet Amalie og Theis, vil vi alle fire nyde en god kop kaffe og chokolade, inden juletræet skal hentes.

Og er vi klar til jul (...og fødselsdag for Theis, der juleaften kan fejre sin 9 års fødselsdag.)

Med ønsket om dejlig 4. søndag i advent.
Kærlig hilsen Anette

4 kommentarer:

  1. Dejligt at have (næsten) styr og ro på det hele. Her mangler lidt syntes jeg ;-) Jeg har lige sendt dig en mail, men der kommer en besked om at du er på juleferie, håber selvfølgelig at den er gået igennem alligevel .-)
    Rigtig dejlig 4. advent :-)
    Kh Nola

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du ha' Nola :o)
      Og jo tak, jeg har læst din mail. Dejligt de nåede frem til dig,- fik dem skippet lidt for sent afsted.
      Nu er der juleferie og den nydes allerede maks.
      Ønsker dig og din familie en skøn jul og et smukt nytår. De kærligste hilsner, Anette :o)

      Slet
  2. Sikken en fin blog med mange skønne ting.
    Jeg har netop stødt på den for første gang, men vender da helt sikkert tilbage for at se mere :)

    Glædelig jul

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du ha' Linette. Og hvor skønt, at du kigger ind. Altid dejligt med nye gæster på bloggen. Og du er jo til hver en tid velkommen igen ;-).
      En rigtig dejlig jul til dig også.
      Kh. Anette

      Slet

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.