lørdag den 4. januar 2014

Tim Holtz "12 Tags of 2014" - Mit bud på januar



På én af de andre blogs, jeg læser, blev jeg fristet til også at lave mit bud på udfordringen 12 Tags of 2014,- januar.

Det ser ud som herunder.

 
Da jeg ikke har alle de ting, der er anvendt på originalen, har jeg måttet lave min egen fortolkning af tag'en. Jeg har derfor også brugt andre teknikker, dies og stempler. Og det er egentlig dét, jeg netop synes er sjovt ved disse forskellige udfordringer: Dét der med at lave sin egen fortolkning.
 

Billetten er hjemmelavet og med en ny-spidset rød farveblyant, og det rigtige stempel fik jeg den til at ligne.


I stedet for det store lommeur, sølvfolie og embossing med diverse tandhjul, har jeg anvendt det lille på noget sølvfarvet karton.


De små tekster er lavet på pc'en og printet ud i en passende punktstørrelse. Tallene ude til højre skulle egentlig være rub on's, men er bare stemplet.
 
 
Baggrunden er lavet vha. et Kaiserkraft stempel, som laver et lidt 'skrattet' mønster (farven er Frayed burlap). Dernæst er uret stemplet et par gange med gennemsigtig sværte og embosset med klar embossingpulver. Efterfølgende er hele baggrunden blevet sværtet med Pumic stone. Alle kanter er sværtet med Frayed burlap og Black soot. Båndet i toppen er sværtet med samme to sidstnævnte farver.
 
 

 
Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Mange TAK skal du ha' Gitte.
      Og jeg har faktisk også fået lavet et herrekort,- det kommer på enten idag eller imorgen. Sjovt nok sendte jeg dig nogle kærlige tanker imens ;o).
      God mandag til dig. Kh. Anette

      Slet

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.