DT-dag hos Heidis Kreative Hule - Inspiration til hårpynt lavet af papir

 
Så er det atter blevet DT-dag hos Heidis Kreative Hule. Hop med over og se, hvad de andre kreative med-DT'ere har lavet i deres indlæg.

Lige nu er der gang i de sidste konfirmationsforberedelser i mange hjem. Det er også konfirmation, der har været inspirationskilden for mig i både dette og næste indlæg.

Jeg er så GLAD for én af mine Cheery Lynn blomster-dies, og den har på det seneste været nærmest gennemgående i mange af de projekter, jeg har lavet. Og det er også dén, der er anvendt igen idag :o).

Jeg har dog prøvet at tænke lidt 'ud af boksen' og derfor valgt at lave noget hårpynt i papir(!) denne gang. Og det er der altså kommet disse ting ud af:

Idéerne kunne jo også bruges til bryllup eller anden festlig anledning.

Hårbøjle

Hårspænde (click-spænde).

Hårspænder/-klemmer
Min søde datter var så venlig at lægge hoved til, for at vise, hvordan de ser ud på.



Herunder en kort vejledning i, hvordan blomsterne er lavet samt et par detaljebilleder.

En BUNKE blomster er stanset ud med denne die.

Efterfølgende har de alle fået et buk imellem mine fingrer og denne prægepen.

Derefter har jeg lagt blomsterne på en skumplade og brugt prægepennen til at kører rundt i blomsternes midte. på den måde 'rejser' bladene sig op og får lidt mere liv.


Når dette er gjort på alle blomsterne, får spidserne på bladene nogle strøg med Wink of Stella brush (Clear shimmer).

Blomsterne samles i lag af 3 og får en halvperle monteret i midten.
Til hårbøjlen har jeg stanset en oval ud (4. største i dette sæt fra Nellie Snellen). På denne limer jeg 3 store og 5 små blomster. På bagsiden af ovalen sætter jeg powertape på og monterer efterfølgende hele blomsterpladen på hårbøjlen et passende sted.

Jeg har monteret 3 store blomster på en ca. 1cm bredt karton og sat powertape på spændet.

De små hårspænder/-klemmer er sat på med lim.

Herunder lidt detaljebilleder af pynten.

Jeg håber, I har kunnet bruge indlægget til lidt inspiration. Jeg har i hvertfald hygget mig gevaldigt med at lave sagerne og har på det nærmeste haft min egen lille fest i processen ;o).

Vi ses igen på lørdag. Ha' det godt indtil da.
Kærlige hilsner, Anette

Kommentarer

  1. Hvor ser det flot ud. God ide.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange TAK skal du ha' Gitte.
      Dejlig weekend til dig og dine.
      Kh. Anette

      Slet

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.