DT-dag hos Heidis Kreative Hule - Et bryllupskort


Så var det sidste DT-indlæg hos Heidis Kreative Hule i denne omgang - jeg er på igen om 8 uger, når det atter er min tur. Denne gang har jeg lavet et bryllupskort med guld, perler 'og det hele'...Det er jo snart denne tid på året, hvor det blomstrer med skønne bryllupsfester...Sååå skøøøønt!

Udgangspunktet er en kortbase fra dette sæt, hvor jeg har skåret de øverste 7½cm af og dermed ladet 6cm være i bunden.

Fronten er dekoreret med noget guldfarvet perlemorspapir, som måler ½cm mindre i højde og bredde end selve 'flappen' foran. På kortets inderside, er der ligeledes monteret både noget guldfarvet perlemorspapir, der er ½cm mindre i højde og bredde. Det samme er gældende for det råhvide karton, der er monteret ovenpå det guldfarvede perlemorspapir på indersiden.
Fronten er dekoreret med romantisk udstansning lavet med die fra Memory Box. Den viste er ikke i shoppen, men der er så mange andre fine fra Memory Box, der vil kunne bruges.
Fjerene er stanset ud i vellum. Kanterne er sværtet med transparent embossing ink, efterfølgende drysset med guldfarvet embossingpulver og smeltet med varmepistol.
Samme teknik er anvendt på 'Wedding wishes' teksten i øverste højre hjørne på kortets inderside.
Til allersidst er der drysset halvperler over både front og inderside samt bundet noget guldfarvet sytråd på fjerene.

Herunder nogle billeder af kortet, som jeg håber, I har kunnet bruge til inspiration.










Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette

Kommentarer

  1. Kanon flotte kort her Anette, de er care så smukke og elegante-

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange TAK Maryann.
      Knus og dejlig mandag aften, Anette

      Slet

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.