torsdag den 20. oktober 2016

Merry Christmas 'dear'


Tiden flyver - og på mandag er der KUN 2 måneder til juleaften (og vores søns 12 års fødselsdag)...Wow! Jeg ELSKER julen og alt hvad der hører dertil. Ikke at jeg er den, der ligefrem er i god tid med indkøb og gaver...Faktisk langt fra. Men jeg synes simpelthen, at tiden og pynten er så hyggelig. Og selvom jeg siden engang i august har vist julekort på både bloggen og Instagram, så er jeg heller ikke den, der får dem skrevet og sendt. Intentionerne er skam gode nok. Og mange gange har jeg også ligefrem tiltænkt et kort specielt til en person. Men det bliver altså - som regel - bare til fornøjelsen ved at lave dem :).

Dagens kort blev lavet i tirsdags.
Stemplet landede i webshoppen i sidste uge, og blev frigivet over hele verden af producenten i lørdags. Jeg er vild med Mama Elephant produkterne. Smukke skrifter, skønne figurer og god kvalitet til en relativ fornuftig pris. Her er stemplet heat embosset med sort sværte og transparent embossingpulver. Ovenpå har jeg med skumtape monteret 2 udstansninger af den største af 3 rensdyr fra et die sæt fra IO Stamps. Det sorte karton er den fine Linnen karton og den guldfarvede er fra gemmerne. Men denne her matguld karton kunne være et alternativ. Det hele er monteret på en kvadratisk kortbase.

Herunder lidt flere billeder af kortet.






Med ønsket om en rigtig dejlig torsdag.
Kærlig hilsen Anette

2 kommentarer:

  1. Jeg er helt vild med dit kort, og må helt sikkert eje begge dele 😉

    SvarSlet
  2. Smagfuld, stilren og smuk som altid.

    SvarSlet

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.