Konfirmationskort af den enkle slags


Julen og nytåret er ovre, og nu er det forårets kommende konfirmationer, der står på programmet. En STOR dag for de unge mennesker. Det mærker vi også hér i huset, hvor Amalie går og glæder sig til hendes store dag sidst i april. I år er det 33 år siden, jeg selv blev konfirmeret. Hvordan man så ud den gang i 1984, kan du se længere nede i dette indlæg ;-)

Om små to uger deltager jeg i en konfirmand-inspirations-eftermiddag hos Würtz Design i Bording. I den forbindelse laver jeg noget inspirationsmateriale, som man forholdsvis let selv kan lave (også uden den store udstyrspakke til kortfremstilling). I første omgang har jeg lavet disse 6 forslag.
Der vil være en materialeliste under hvert enkelt kort - så der kommer nogle gentagelser undervejs ;-).


Hvidt karton, som er perfekt til stempling.
'Syre-grønt' karton.
Die sæt med stikninger (kunne lave noget i samme retning med et mønsterhjul).


Hvidt karton, som er perfekt til stempling.
Die sæt med stikninger (kunne lave noget i samme retning med et mønsterhjul).


Hvidt karton, som er perfekt til stempling (dog ikke anvendt til at stemple på hér, så der ville almindeligt hvidt karton kunne anvendes).
'Syre-grønt' karton.
Banner die (men man vil snildt selv kunne klippe/skære tilsvarende pga de nemme, lige linier).


Hvidt karton, som er perfekt til stempling.
Die sæt med stikninger (kunne lave noget i samme retning med et mønsterhjul).


Hvidt karton, som er perfekt til stempling.
Billede printet ud på almindeligt printerpapir.(Jeg har fået lov af min søn at bruge billedet af ham her :-)).



Hvidt karton, som er perfekt til stempling.
Banner die (men man vil snildt selv kunne klippe/skære tilsvarende pga de nemme, lige linier).

Og så hopper vi tilbage i tiden
 - Helt nøjagtigt til søndag d. 29. april 1984:



Min søde far og mig på min konfirmationsdag i 1984. Håret er permanentet og lidt højt efter at have båret en blomsterkrans på hovedet hele dagen. Og brillerne havde ingen blinde vinkler ;-). Bemærk de brune farver på både lampe, sofa og blomstermotiverne på gardinerne...Rendyrket retro. Men sådan så det vist ud i de fleste hjem dengang.
Kjolen er syet efter et mønster i Ude og Hjemme (mener jeg, det var). Den var i satinstribet stof m/knapper på bagsiden samt et løst skørt med blonder. Den var simpelthen så flot. Jeg tror, den stadig hænger hjemme hos mine forældre, som stadig bor på samme adresse (i dag vokser der de lækreste brombær op ad denne mur, som jeg er fotograferet ved...yum yum).


Nå,- det var kort fra nutiden og et kig tilbage til 80'erne :-).

Jeg håber, kortene har kunnet give lidt nem inspiration.

Med ønsket om en rigtig dejlig onsdag.
Kærlig hilsen Anette

Kommentarer