tirsdag den 13. juni 2017

With lots of love


Indrømmet - Jeg er en lille smule forelsket i denne smukke doily. Og det er der en hel del af jer, der også er/har været. I hvertfald blev den solgt ud på rekordtid i eftermiddag, hvor jeg hentede yderligere 10 styk. Og inden jeg nåede til aftensmaden, var de væk. Jeg LOVER at hente flere hjem, hvis grossisten stadig kan få dem hos producenten. Det var p.t. de sidste de havde på lager.

Idéen med kortet var dog ikke så meget at vise doily'en. Det var mere at vise den nye 'Confetti Plate' die fra Spellbinders/Richard Garay, som kom hjem i sidste uge.
Jeg synes, den er så fin og også lidt sjov. For den minder måske mest om 'en hullet ost',- og det bliver den jo egentlig ikke køn af...Men jeg synes idéen med de forskellige størrelser huller gør, at der er mulighed for både tekst, pynt og deko. Og det har jeg lavet lidt af på kortet.

Materialeliste
Base til kortet
Designark med træstruktur
Die m/huller
Doily die (desværre i skrivende stund udsolgt)
Tekststempel
Brun sværte
Halvperler, 3mm og 5mm
3D puder, så Confetti Plate er løftet lidt fra basen
Distress Ink
MISTI

Herunder flere billeder af kortet.






 


Med ønsket om en rigtig dejlig tirsdag aften.
Kærlig hilsen Anette

mandag den 12. juni 2017

HAPPY everything - Et kort, når anledningen er 'bare fordi' og lidt af det hele


I lørdags var vi til fest - en rigtig god én af slagsen, hvor tiden bare gik ALT for stærkt.
Anledningen var egentlig 'bare fordi', at man havde lyst til at holde et brag af en fest - Og det lykkedes...Vi havde en stille søndag ;-) Vi var nogle stykker, som var gået sammen om en gave - og til en gave hører altid et kort. Denne gang kunne der jo så ikke stå 'Tillykke med brylluppet/fødseldagen' eller noget tilsvarende. Derfor passede det så godt med 'Happy everything' ;-)

Materialeliste:
Kortbasen er den lækre A4 str. i Riddersholm Design kvaliteten.
Følgende designark fra Riddersholm: Girly (m/træstruktur på den ene side) og Boy (m/det flotte ornament og tekst)
Stempelsæt fra Lawn Fawn
Brun stempelsværte fra Archival Ink
Die (rektangler m/afrundede hjørner og fint hulmønster)
Die fra KaiserCraft m/kampstensmønster
Die fra CREAlies m/blomst
Die fra CREAliesm/blomster
Guldfarvede halvperler fra DixiCraft, 5mm og 3mm
Stempel fra KaiserCraft

Herunder lidt flere billeder af kortet.
Billederne blev taget i hast, inden vi sku' ud af døren, så det var ikke lige alle detaljerne, jeg nåede at få med...


...Men herunder kan det vist godt anes, at jeg har anvendt transparent heat embossing med et lidt diffust mønster. Dette er lavet i øverste venstre og nederste højre hjørne. Ikke fordi det skulle ses ved første øjekast - bare som en detalje, når man 'studerede' kortet (hvis der er andre end os 'kortnørder', der gør det?).



Om små 14 dage har webshoppen 1 års fødselsdag...Yay! Det er vildt, som tiden er fløjet.
I den anledning glæder jeg mig til, snart at kunne præsentere jer for det Design Team, som jeg har været så heldig at få samlet. Søde og super dygtige piger, som jeg selv har været en trofast følger af igennem årerne. Så der kommer altså også lidt mere aktivitet hér på bloggen. Glæd jer - Det gør jeg!

Med ønsket om en super dejlig mandag.
Kærlig hilsen Anette

torsdag den 1. juni 2017

You make me happy


I sidste uge landede en lækker pakke med bl.a. de fedeste stempler og dies fra Lawn Fawn. Flere har, siden jeg præsenterede produkterne på Facebook, spurgt på 'Stitched trails' die sættet. Skærer det noget ud, eller hvordan virker det lige? Og da jeg (selvfølgelig) var nødt til at have stempelsættet 'Happy, happy, happy' pga. navnet ;-), har jeg slået to fluer med ét smæk: Jeg viser, effekten med én af dies'ene fra 'Stitched trails' og jeg fik samtidig muligheden for at lege med lækre stempler og smukt papir fra Riddersholm Design. That made ME happy!

I dag har jeg netop lagt noget nyt karton i webshoppen. Det er akkurat det samme karton, som Riddersholm Design's smukke motiver er trykt på. Det passer derfor PERFEKT til designarkene derfra. Det er netop denne karton, jeg har anvendt som baggrund til kortet. Kartonen er samtidig supergod at stemple og printe på.

Som du kan se på billedet herunder, laver die'en, der slår 'en hjerte-krølle', det fineste stikningsmønster i papiret. Fint og enkelt og stadig flot og effektfuldt. Den slags kan jeg rigtig godt li'.

En brun sværte til teksten er valgt pga de brune toner, der er i designarket.
Og de matguld farvede halvperler passer flot til brun sværte...synes jeg ;-).


Som altid kommer der herunder en materialeliste.

Materialer

Halvperler (3mm og 5mm)


Med ønsket om en rigtig dejlig torsdag.
Kærlig hilsen Anette