onsdag den 12. juli 2017

Nye Dixi Craft stempler...kreeret af mig


Uha, hvor jeg har været spændt på dagen i dag. I dag er nemlig dagen, hvor der blev lanceret nyheder fra Dixi Craft,- heriblandt 4 håndtegnede rammestempler (hver i 2 størrelser) samt 24 danske tekststempler i stor format i en lækker skrifttype. 32 stempler, som jeg har fået lov at kreere...Yay!

I løbet af det år der nu er fløjet afsted med webshoppen, har jeg fået mange ønsker og input fra jer. Og ét af de mange ønsker, der har været tilbagevendende har været DANSKE tekster i en LÆKKER font og også gerne med lidt HUMOR. Selv er jeg vild med tekster, der FYLDER noget på et kort.

Jeg er så heldig at bo ganske få kilometer fra én af mine danske grossister, så jeg kommer jævnligt ud og henter mine varer. Jeg er derfor også jævnligt i dialog med dem omkring både jeres og mine ønsker. I starten af juni havde jeg nogle skitser med til dem med forslag til rammestempler, som jeg kunne se en idé i (se billedet herunder). Svaret var, at "Så må du jo bare i gang med at lave dem,- du er vist bedre til at tegne end mig". Nå,- men så måtte jeg jo i gang med lidt aftenarbejde ved pc'en.


En dag eller to senere sendte jeg mine bud på de håndtegnede rammer. Nyt svar var "Jamen, det ser jo meget godt ud. Men hva' skal vi fylde i dem? Hvordan har du tænkt dig, de skal bruges?" Og derved kom alle teksterne, som alle passer ind i den store størrelse af hhv. hjertet, cirklen, ovalen og firkanten. Alle stemplerne findes lige her.

 

 

 

 

 

Ventetiden (ca. 1 måned) har føltes som en evighed, og jeg har været tæt på at tale over mig flere gange. Så da jeg i mandags ved middagstid fik beskeden om, at NU måtte jeg gerne poste nogle af mine kortforslag med de nye stempler, var jeg nærmest helt elektrisk :D.

Herunder de kort, jeg har nået at lave indtil videre.












Jeg er MEGET spændt på at høre/se, hvad I siger til dem.
Jeg har haft (og har stadig) masser af flaksende sommerfugle i maven.

Med ønsket om en fantastisk onsdag.
Kærlig hilsen Anette

5 kommentarer:

  1. Kære Anette. De er fantastisk flotte. Fonten er "lige i øjet" - fræk og fin og moderne på samme tid. Rammerne giver et flot udtryk af stemplerne - i stedet for st teksten hos mig altid sidder på et banner. Du er kommet SÅ godt fra start - fortsæt dit gode arbejde også med bloggen.
    Kærlig hilsen
    Hanne/MosteH

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Hanne - 1000 MANGE TAK for sådan en dejlig kommentar her på bloggen.
      Det er SÅ dejligt at høre - Og vildt motiverende. TAK :-*
      Jeg vil gøre mit allerbedste.
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  2. De er så søde og enkle de nye stempler, virkelig flotte. Og hvor har du lavet rigtig fin inspiration til os, med de flotte og enkle kort du her viser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange TAK Grete - Det gør mig glad helt ned i maven, når jeg læser din dejlige kommentar. TAK :-*.
      Ha' en skøn weekend.
      Kærlig hilsen Anette

      Slet
  3. Super flot kort Gitte -Som altid. 😉

    ผลบอล

    SvarSlet

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.