Kort der kan sprede glæde i en svær tid

Vi befinder os i en meget svær tid, hvor vi oplever at blive udfordret på vores vanlige livsførelse, og hvor hverdagen for mange er vendt på hovedet. Overalt hersker usikkerhed, magtesløshed og en angst for den Coronavirus, der griber om sig verden over. Den vækker frygt og bekymring hos de fleste og ingen af os ved, hvornår denne sundhedskrise er ovre. Vi bekymrer os om vores familie, venner og bekendte i en grad, som vi måske aldrig har gjort før.

I denne svære tid er det dejligt at se, hvordan man forsøger at løfte opgaven i fællesskab med det formål at komme bedst muligt ud af krisen. Og det på trods af at vi afskæres fra vores familie, omgangskreds og kollegaer. Jeg glæder mig over og sætter stor pris på tiden sammen med min egen lille familie, men samtidig savner virkelig samværet med resten af familien og vennerne. 
Derfor har jeg tænkt at sende nogle hilsner afsted, som forhåbentligt vil sprede glæde, hvor de kommer frem.

Jeg sender ikke normalt påskehilsner ud, men da vi ikke kan være sammen med resten af familien, sendes der også lige nogle påskekort afsted(velvidende de måske kommer til at ligge
 i karantæne hos modtager et stykke tid ;-) Og så viser jeg også lige et par forårs-lykønskningskort, der skal sendes afsted til nogle fødselarer i den nærmeste fremtid.





Teksterne på de 2 første kort er fra et Tim Holtz juledies sæt, men jeg synes de er meget passende til en kærlig hilsen i denne tid.
Rossetterne på det øverste kort er lavet ved at udstanse en hvid scallop med den mindste scallopdies. Deri har jeg udstanset de tre ord med cirkeldies fra Tim Holtz.
Dernæst har jeg udstanset endnu en scallop men i mat rose gold karton.
De 2 scallops er så limet sammen forskudt og vupti, der har du rossetterne






Det var lige et par påskekort. Og når jeg nu ikke har nogle påsketekster(dies eller stempler), så er det jo godt, der gemmer sig nogle lækre alfabet dies i mit ellers rimeligt veludstyrede sortiment;-)
De skønne, skønne påskeharer er klippet ud af designarket med harer.






Jeg er simpelthen bare SÅ glad for mine nye dies med sommerfugle. Så det blev lige til et par kort med dem i en skøn forening med lækkert nyt design papir fra samme brand.
Sommerfuglene har jeg udskåret i karton og ovenpå kartonudskæringen, har jeg limet en vellum sommerfugl ovenpå. Det giver en rigtig god dybde/effekt.
Tillykke er udstanset i tre forskellige farver karton(brugt på kortet) og limet på forskudt for hinanden.

Jeg har brugt flg. materialer:

Alexandra Renke designpapir, karton mm.:

Dies:


Det var lidt inspiration fra mig.
 Tusind tak fordi du tog dig tid til at kigge forbi og måske lægge en kommentar.
På nu rigtig godt på jer selv og hinanden derude.

Knus og kram

Anne-Mette














Kommentarer