Alexandra Renke og Spellbinders Glimmer Hot Foil i skøn harmoni

Som I kan se her i dagens indlæg, har jeg lavet 8 forskellige kort med hot foil og designpapir.
Jeg er rigtig glad for min Spellbinders Glimmer Hot Foil maskine, nu hvor den er blevet støvet af, 
og jeg er kommet i gang med at bruge den.

Til alle kort har jeg brugt designpapir fra denne 6x6 pad fra Alexandra Renke. Mit formål er at vise, hvordan jeg udnytter et enkelt ark 6x6 mønsterpapir til 2 kort. Når jeg har skåret et stykke, der dækker det meste af mit 1. kort, så får jeg jo en strimmel til rest. Og den strimmel har jeg så brugt til endnu et kort, så jeg undgår at få for mange strimler til at ligge i reste-kassen.

Kortene er vist efter hinanden og til slut i dette indlæg, har jeg taget et billede af de 2 kort, der matcher hinanden.

Da jeg ialt viser 8 kort, har jeg valgt at angive brugte materialer under sidste detalje billede for hvert kort
(dette for overskuelighedens skyld).






















Her kommer lige et lille fif, til når I arbejder med Alexandra Renke designpapirer.
Da baggrunden på mønsterpapiret ikke er rigtig hvid ej heller cremefarvet, er det svært at ramme en nøjagtig farvenuance. Når jeg vil bruge ensfarvet "hvid" f.eks. til banner med tekst, doily eller cirklen, som I ser her på det nederste kort, så bruger jeg altid bagsiden af en rest Renke papir. Så rammer jeg nøjagtig den hvide farve, som Renke Papiret har. 
Og i mine øjne er det vigtigt at ramme "rigtigt" på kortets front.

Som kortbase bruger jeg en ensfarvet hvid eller cremefarvet, og da der kun er en lille kant synlig, gør det ikke så meget, hvis farven ikke er helt nøjagtig(det er nemlig svært at finde). Jeg holder begge farver op til mit projekt, og nogle gange går jeg med en hvid og andre gange den cremefarvede. Til alle kortene i dette indlæg har jeg valgt en hvid.

Den smukke kant der ses på flere af bannerne med tekster er udskåret med dies, der følger med i sættet med de mange skønne tekster: More Sentiments.

Pyha.... hænger i stadig på? Så vil jeg såmænd bare takke, fordi I kigger med. Håber jeg har kunnet inspirere til at få lavet et kort eller to. Ha' en dejlig lørdag og på gensyn

Kærlige scraphilsner
Anne-Mette
annemettesscrapblog.dk






Kommentarer

  1. De er allesammen super flotte, og det er noget lækkert papir.

    SvarSlet
  2. Hej Heidi.
    Tusind tak for de søde ord. Jeg er og bliver fan af det lækre designpapir fra Alexandra Renke. Skønt at der hele tiden kommer nyt og lækkert papir.

    SvarSlet
  3. Wow de er alle SUPER fine, søde og elegante. Og farver er så flot tilpasset. I love it! Tak for inspirationen ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.