Tortilla makiruller


I lørdags havde vi nogle skønne venner til frokost. I dén forbindelse lavede jeg bl.a. små tortilla makiruller. De smagte herregodt og er lette at lave - så synes også, I skulle have opskriften :o)

Pr tortilla (ca. 10 stk. små snacks)
Det skal du bruge:
Tortillas
Flødeost med urter (hér er brugt Grøn Pikant)
Røget laks i skiver
Iceberg salat
3-4 grønne asparges
Moden avocado
Citronsaft
Salt og peber
Purløg eller dild som pynt

Avocado: Mos avocadoen og smag til med lidt citronsaft.

Asparges: Skær de nederste 3-5 cm af de grønne asparges og damp dem i lidt vand i 1½ minut, og lad dem dryppe af i et dørslag.
Sæt igang:
Smør et jævnt lag flødeost ud over tortillaen.
Kværn salt og peber let hen over flødeosten.
Bred nogle salatblade ud over flødeosten.
Fordel lakseskiverne, så hele tortillaen er dækket.
Smør avocadomosen ud på den ene halvdel af tortillaen.
Læg de grønne asparges ovenpå
Rul tortillaen stramt sammen og vikl den ind i husholdningsfilm og lad trække i min. 30 minutter.
Ved servering skæres rullen ud i ca. 10 skiver og pyntes med purløg eller dild.

VELBEKOMME og rigtig dejlig mandag aften.
Kærlig hilsen Anette

Kommentarer

  1. Hej Elin - Mange TAK for din henvendelse. Men jeg vil gerne takke et pænt nej tak.
    Jeg er ikke nogen 'opskriftsblog', men 'bare' en hyggeblog, der mest kreerer ting og sager af papir. Jeg mener derfor ikke, jeg passer ind via jeres søgemaskine. Ville i hvertfald selv føle mig snydt, hvis jeg søgte på opskrifter og så havnede et sted som hos mig...Selvom her er rigtig hyggeligt ;o).
    Med ønsket om en rigtig dejlig aften.
    Kh. Anette

    SvarSlet

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.