lørdag den 15. juni 2019

Distress Oxide - et væld af kombinationer...

For nogen tid siden havde Kristina Werner en serie på sin blog, hvor hun blendede kortpaneler med alverdens kombinationer af distress oxide ink. Jeg blev inspireret og besluttede, at jeg også havde lyst at lave forskellige kombinationer; et godt udgangspunkt fx. at stemple på.


Jeg har lavet et par kort som viser blot nogle få af de forskellige retninger man kan fortsætte videre i. Desuden er et par af panelerne kun gjort klar med stemplede motiver, men venter på "en anledning" så jeg ved, hvilke ord der skal følge med.


Som billedet viser kan man jo gå i mange forskellige retninger - design-såvel som farvemæssigt.  Her har jeg har primært valgt (for mig) lækre farver som minder mig om sommer (og måske en enkelt is)
Alle paneler er udstanset med den største rektangel fra Simple and Basics 


Det første kort er blendet med Fossilised Amber, Spiced Marmelade og Seedles Preserves. Ovenpå har jeg stemplet lagkager og fugle fra sættet Happy Hippos fra MFT. Den søde "Hippo" med gaven er embosset på dobbelt vellum (for at få lidt større kontrast end med et lag vellum,har jeg limet to lag sammen med Stick it)


Blandt sætningerne var der en som hed Hip, Hippo Hooray. Jeg valgte at bruge eclipse teknikken og Bold Alphabet og Bold Alpha, Caps fra Altenew til at skrive det første ord. Jeg afsluttede med hvide nuvo drops.(Jeg vidste godt at oxide reagerer med væske og derfor nok ville tone de små dråber.


Det skete osse, så jeg valgte heeelt forsigtigt at fjerne de første, og lave en ny omgang i håbet om, at en del af farven var "suget op". Det lykkedes til dels.... Man kan dog ane et svagt gult skær på de tre i det gul/orange område.)


Kortet til venstre er blendet med Worn Lipstick, Picked Rasberry og Aged Mahogany. Jeg limede to af de smalle rammer på fra Simple and basic "thin frames" og stemplede med Versamark et udsnit af buketten fra Concord and 9th "Hello Lovely" og embossede med hvid embossingpulver. Jeg sluttede af med lidt hvide "splatter" og små clear drops fra Studio Katia (som desværre ikke findes i webshoppen længere, men lignende effekt kan opnåes med nuvo morning dew)


Det andet kort er blendet med Candied Apple, Wilted Violet og Blueprint Sketch. Op langs siden brugte jeg et lille stempel fra Altenews sæt "Celebrations". Jeg afmaskede og drejede stemplet undervejs så det ikke bare var ens hele vejen op. og så undlod jeg at stemple stilkene i det som egentlig er en buket.


Blomsterne valgte jeg at farve med hvid farveblyant så der er en smule forskel i motivet. Ordet Beautiful er fra Concord and 9th sættet "wonderfull words" Jeg stansede det tre gange og limede dem sammen, hvorefter jeg limede ordet på et stykke  vellum og klippede rundt langs kanten. Ordet friend er fra Honey Bee sættet Blah blah blah.


Det sidste færdiggjorte kort blev blendet med Peeled Paint, Hickory Smoke og Black Soot. Jeg skar panelet over med henblik på, at lime mosgummi på bagsiden. Jeg stemplede en sætning fra Simple and Basic med Versafine onyx black på selve kortbasen.


Det øverste panel fik tre små søde huse OG ord - igen fra Simple and Basic (der er SÅ mange ord og huse og dermed kombinationer at vælge imellem!!!!) Disse blev embosset i hvid, hvorefter der igen måtte lidt "splat" til; denne gang i hvid samt lidt vand mixet med perfect pearl.


De sidste to er foreløbig kun paneler. Første panel er blendet med Cracked Pistachio, Peacock Feathers og Faded Jeans. Embosset med tidligere brugte stempel fra Concord and 9th. Splatter lavet med Cracked Pistachio og Faded Jeans.


Andet panel er med Squeezed Lemonade, Fossilized Amber and Spiced Marmelade. Sammen stempel er brugt og her er der lavet "splatter" med alm. vand og derefter perfect pearl opløsning. Desuden er der på de store blomster malet med perfect pearl opløsning.

Måske fik du også lyst til at finde hele farvepaletten frem??!
Uanset så ønsker jeg en rigtig god weekend - og forhåbentlig en dejlig sommer.

Scraphilsner Anne-Mette/gallerilarsen


lørdag den 8. juni 2019

Bryllup



Jeg har valgt at lave 3 meget enkle kort med temaet BRYLLUP.
Alle kort er lavet ud fra temaet "brug Alexandra Renke" eller 
måske mere smart og smukt i en fart. Elsker hendes papirdesign og håber 
nedenstående vil inspirere Jer.

Jeg vil godt beklage den dårlige billedekvalitet og farverne snyder meget, især på sidste billede,
men linker til materialerne, som jeg har brugt.


KORT 1



Jeg har valgt at bruge færdige kortbaser til alle kort.


KORT 2


Tror ikke det kræver den store forklaring på hvordan fremgangsmåden er, så det er bare
at bruge fri fantasi.


KORT 3

Materialeliste:

Kort 1 papir:
  Cherry Blossom wreath with birds, Antique Pink (har dog brugt en der er lidt mørkere),

Kort 2 papir:
Wreath with roses, har brugt en anden, dog er det samme blomst. Antique Pink.

Kort 3 papir:

Kortbaser: 

Øvrige Materialer:

Antique Silver ( 3 og 5 mm)

Sølvtråd: DMC sølvtråd

Dies: Bryllup (har dog anvendt en fra Dan Dies), Snoweflake Doily, Ringe, Pierced Squares, CreaLies korssting



Rigtig god fornøjelse og fortsat god Weekend.



lørdag den 1. juni 2019

Simple and basic hånd i hånd med Alexandra Renke - Det er et super godt match!


Simple and basic hånd i hånd med Alexandra Renke - Det er et super godt match.



Papiret er fra Alexandra Renke


Jeg har brugt dies fra Simple and basic. 





Jeg har brugt noget 3D skum (dobbelt klæbende tape) for at få dybde i bogstaverne. 



For at udnytte det man har stanset ud, kan man jo lige så godt lave et kort mere i samme stil, ikke? ;-)


Håber, jeg har kunnet inspireret til lidt nyt. 
Tak for at du kiggede forbi bloggen.
Kærlig hilsen Jette Jensen




lørdag den 25. maj 2019

lørdag den 18. maj 2019

Tillykke med masser af farve

Hej alle sammen :D

Jeg faldt over dette fødselsdagsstempel fra MFT og kunne simpelthen ikke stå for det :P


Synes altid farverne snyder så her har jeg taget et billede med blitz.
Baggrunden har jeg lavet med Distress Oxides.


De mega søde dyr har jeg farvelagt med Copics. Jeg tyer ofte til akvarelfarver når jeg skal farvelægge stempler, fordi jeg synes det er lidt hurtigere, men jeg kan altså rigtig godt lide det udtryk stemplerne får når jeg bruger copics.


Da jeg havde fået farvelagt hele stemplet, tog jeg en hvid gel pen, og satte et par streger hvor jeg synes det skulle give indtrykket af genskin fra lyset.




Jeg sætter ofte et 'tillykke' på mine kort i stedet for fx 'tillykke med fødselsdagen' eller lign., for så kan kortet bruges til mange forskellige lejligheder :) 


Til slut har jeg limet lidt palietter på.


Håber I kunne lide kortet :)

// Kristina

Materialer:

lørdag den 11. maj 2019

Et håndlavet kort glæder altid

Et håndlavet kort vækker altid glæde. Både hos den som laver det, hos den som forærer det - og hos den som modtager det.

Jeg har lavet et feminint kort, som fint kan bruges til Mors dag, men også til mange andre lejligheder, hvor man lige skal bruge et lækkert kort.

Materialevalget er faldet på bl.a. smukke Alexandra Renke papirer og lækre dies og stempel fra Simple and basic. Et virkelig smukt match af materialer og farver, hvis du spørger mig.


Alexandra Renke papirene er super smukke i sig selv, så jeg har valgt noget meget enkelt pynt dertil. De fine rammer i mat rosegold er lavet med en af de helt nye Simple and basic dies - og de passede simpelthen perfekt sammen med de lækre papirer.

Materialer
Alexandra Renke
Ensfarvet, mat rosa karton(basen)
Gråt karton med smuk trykt struktur
Designark med de smukkeste motiver

Simple and basic
Rektangel-die med dobbelt stikling, SBD003
Ramme-die som skærer de fineste, tynde rammer, SBD040
Tekst, stempelsæt, SBC001

Mirror Card blok (6x6) fra Tonic Studios, Moonlight & Rose
Hampsnøre, natur
Halvperler fra Dixi Craft i farven Creme Caramel, 5 mm. og 3 mm.
Versafine, Onyx Black
3D-puder, 3 mm.
Nuvo lim


Med ønsket om en dejlig og kreativ dag,
Jytte

lørdag den 27. april 2019

Konfirmationskort til penge eller gavekort


 Forårets konfirmationer er begyndt rundt omkring i landet. Så der laves kort og telegrammer i stor stil indenfor vores hobby. Jeg skal selv have yngstemand konfirmeret i år. Dertil har forberedelserne været i gang længe. 
Til i dag har jeg lavet 2 kort til gavekort eller penge. Et feminint og et maskulint.

Maskulint kort:
Dette er et A5 telegram, der måler 14,8x21cm. 
Kraftkarton A4 foldes
Sort karton 14,3x20,5cm
Mønsterkarton 13,8x20cm kanterne flosses eller sværtes

Til højre har jeg lavet en flap, der kan trækkes ned, hvorunder der gemmer sig et gavekort. Der kunne også gemme sig kontanter, så ville jeg erstatte teksten Gavekort med Tillykke i stedet.

Her ses opbygningen af pynt. Stjerner er limet på resten er sat på med skum/3D-puder.

Til højre på designpapiret har jeg brugt zipper dien på mønsterpapiret. I det sorte karton, der skal sidde derunder, har jeg skåret sprække til gavekort(se næste billede). Når du limer det sorte karton fast på kortbasen(kraft), skal du huske, at der skal være en lomme, hvor gavekortet skal sidde.

Jeg har endnu ikke limet designpapiret fast i højre side. Det gøres langs kanten, 
når gavekortet er sat ind på plads. 
Husk der ikke skal lim på den flap, det er meningen, der skal åbnes for at komme ind til gavekoret.

Til det maskuline kort har jeg brugt disse materialer:

Designpapir/karton:

Dies:
Headphones fra gemmerne alternativt kan denne bruges Dixi Craft
Stjernedie

Feminint kort:
Dette kort måler 12,5x17,5cm. Kortets forside har jeg delt i 2. De 2 flappper kan så åbnes hver for sig. Venstre flap måler10x12,5cm og den højre måler 7,5x12,5cm.

I bunden af den højre flap har jeg lavet en magnet-lukkemekanisme, der er gemt under designpapiret. Da der bag denne flap skal gemme sig penge eller et gavekort, synes jeg det er vigtigt, at den er lukket godt til, så værdierne ikke falder ud.

Her ses pyntet på kortet.

 Her er begge flapper åbnet. Designpapiret indeni måler:
Venstre flap: 9,5x12cm
Højre flap: 7x12cm
Til hilsen og penge/gavekort: 12x17cm
5,5cm fra bunden og ½cm fra højre side på sidstnævnte stykke har jeg lavet sprækken til 
penge eller gavekort. 
Sprækken måler 0,5x6cm
Husk at der kun skal limes i kanten nedenfor sprækken, så der bliver dannet en lomme til 
kortets indhold.

Her er flap med magnetluk åbnet.

Her kan man skrive sin personlige hilsen til konfirmanden

Til det feminine kort har jeg brugt flg. materialer:

Designpapir/karton:

Dies:

 Pynt:
Blomster og bånd fra gemmerne


Jeg håber, du kan få glæde af inspirationen i dette indlæg. 
Ha' en skøn weekend
Scraphilsner fra

Anne-Mette

lørdag den 20. april 2019

Selfmade pynt og ord på kanten...

Mange af jer har sikkert været igang med kort til konfirmation et stykke tid, så måske trænger I til anden inspiration. Så beklager jeg.... ha ha ha... Dog er dét jeg primært vil vise ikke så meget selve kortene, som det er den pynt jeg har lavet. Og dén kan bruges til mange andre ting end på.konfirmations kort, som jeg her har gjort.


Min første udgave blev brugt på konfirmations invitationer, som jeg lavede for nogle venner. Jeg har brugt Anettes kors fra Simple and Basic serien, og lavede mit eget "stempel" af mosgummi. Først stansede jeg en cirkel. Derefter brugte jeg det kraftigste af de små kors. Jeg har stemplet med Versamark og bruget farvet embossingpulver ( her fra eget lager, men der er nok at vælge imellem her), og på et andet er der brugt oxide ink og embosset med klart embossingpulver. Jeg har givet min. 2 lag, og derefter skåret det tyndeste kors og limet på. Jeg synes detaljen med den lille hvide kant omkring korset er fin.


De næste udgaver blev i andre former - som fx. stjernen med udstanset kors. Cirkelen ovenover er lavet med faded jeans oxide ink, og korset i midten er stanset i Rose Platinum fra Tonic Studios (fra pakken Moonlight and Rose) Kjolen er fra ByLene. Det øverste mønsterpapir fra Studio Light, og den blå i baggrunden fra Alexndra Renke. Tillykke die fra Simple and Basic, ligeledes udstanset i Rose platinum.


Her er brugt peacock feathers oxide ink og Hickory smoke. Korset er udstanset i Black Velvet Fra Tonic Studios. Istedet for at farve valgte jeg, i det næste eksempel, at skære cirklen ud i designpapir. Her fra Mintays serie "Life stories" Resten af processen blev lavet som på de andre. Korset hertil blev udstanset i Burnished rose fra før omtalte pakke.


(Badmintonbolden er fra ByLene, embosset med rosegold og indfarvet med Fossilised Amber så det matcher papirets farver. Desuden er der bundet en lille sløfe med snøre som ligeledes er indfarvet med oxide ink i farven Fossilised Amber )


Det andet jeg har leget lidt med er delvis udstansning; jeg har lavet "tabs" med mine forskellige ord-dies, så de ikke kun kan sættes henover kortet, men sættes fast ned langs siden. Her er brugt Dandies "konfirmation".


Det kræver lidt testkørsler for at finde det helt rigtige sted at lægge skærepladen. MEN "happy-dance" når det jeg havde forestillet mig, lykkedes. (Dét må I osse kende :-) :-))
(Hér er desuden brugt pierced tag og Tillykke die fra Simple and basic.


På eksempelet ovenover brugte jeg mit punchboard til at lave en tab, hvorefter jeg stemplede teksten med oxide i samme farve som min cirkel-pynt og embossede med klart pulver.


De dies med kun 1 lag (fx. Tillykke og Konfirmation fra Simple and Basic serien) har jeg limet en ekstra udstansning på bagsiden, for at give lidt ekstra stabilitet, nu den "hænger frit.


                                      (udsnit af et ikke færdigt kort, hvor "stjerne pynt" og "tab-ord" er brugt. Manden i håndstand er                                                       håndskåret og computeren er fra egne gemmer

Jeg håber I kunne inspireres af ideerne - hvad enten det bliver på konfirmationskort, påskekort eller noget helt tredje.

Rigtig glædelig påske til jer alle.
Scraphilsner fra Anne-Mette/Gallerilarsen