mandag den 22. april 2013

DIY - Foldet gaveæske

 
Forrige weekend var vi 6 - 8 piger samlet i vores sommerhus i Houvig (v/Søndervig). Formålet var - foruden en masse hygge og snak selvfølgelig - at være kreative...Og det var vi!
Skønt at være samlet på dén måde, hvor erfaringer blev delt og hækleknuder løst.

Det blev også dén weekend, hvor jeg stiftede bekendtskab med Pinterest. Bevares, jeg havde da hørt om det før, men aldrig været inde og snuse rundt. Og holdt da op! Sikke en verden af sjove, skæve, smukke og finurlige idéer, der hentes dér.

Èn af pigerne, der var med, havde én af aftenerne kastet sig over diverse papirfoldningsteknikker og blandt andet lavet denne fine gaveæske af 'nodepapir'.


Opskriften er fundet på Pinterest lige hér.

Idag skulle jeg selv lige prøve at lave den. Et kvadratisk stykke papir, simpel foldeteknik, en hultang,  noget bånd og noget stemplet pynt, så var æsken lavet. "Såre simpelt Watson" ;o)
- Men som det sikkert kan ses på billederne af min æske, er det ikke alt karton, der er lige egnet. Det jeg har brugt 'knækker' ligesom i kanterne. Men teknikken blev prøvet, så kan resultatet forfines senere ;o)


 

Rigtig god fornøjelse!

Med ønsket om en rigtig dejlig mandag.
Kærlig hilsen Anette

2 kommentarer:

  1. Hej Anette!

    1000 tak! Du har reddet min dag. Nu fik jeg lige en idé til hvordan jeg kan forvandle en kedelig pengegave til noget der er lidt mere spændende at se på ;o)
    (Et lille opstammet blomstertræ hvorpå 8-10 små foldede æsker (med pengesedler) i forskellige farver hænges i forskellige længder).

    TAK - kh Louise H. (gammel kollega)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise - hvor dejligt at høre, du lige kunne bruge idéen. Og god idé at hænge det på træet! Håber, du har det rigtig godt og stortrives. Knus fra Anette :o)

      Slet

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.