fredag den 26. april 2013

Facetslebet kuglekæde i gun metal med keramik- og rhinestone perle


Forleden fik jeg købt lidt flere smykkedele. Absolut ikke fordi jeg stod og manglede nogen(!). Men jeg kunne simpelthen ikke stå for de lækre keramikperler i de skønneste douche grå/blå/grønne farver. Og sammensætningen med den mørke gun metal, syntes jeg bare, var så fin.


Jeg ved ikke, om det er helt til at se det,- men den lange kuglekæde er svagt facetteret, hvilket giver et rigtig flot spil i kæden.

 

 
Jeg tror, den vil være fin til en sød sommerbluse eller tunikakjole i noget lækkert bomuld eller tung jersey og glæder mig faktisk lidt til at skulle have den på. Sidder lige nu i en navy- og hvidstribet t-shirt og et par jeans. Ikke just det perfekte match til kæden. Men imorgen, måske...?
 
Med ønsket om en rigtig dejlig fredag.
Kærlig hilsen Anette

2 kommentarer:

  1. Hvor er den fin - kan godt forstå, at du glæder dig til at få den i brug. Og ja, nogen gange kan man bare ikke lade være med at købe nyt krea-grej - man trænger li'som ;-)
    Rigtig god weekend!
    Gitte

    SvarSlet
  2. Tak skal du ha' Gitte. Ja, 'trænger' er nok det helt rigtige ord ;o)
    Kh. Anette

    SvarSlet

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.