fredag den 29. juli 2016

You're perfect to me


Denne søde ugle landede i webshoppen i tirsdags. Allerede før den kom, var der forespørgsler på den, så jeg var nødt til at hive én fra til mig selv og prøve at lege lidt med den :o). Det kom der så dette kort ud af. Designeren bag er dansk og hedder Lene Nielsen. Under navnet 'Lene Design' har hun i samarbejde med Nellie Snellen lanceret en masse søde dies. De seneste har jeg fået hjem til Happymade. Dem finder du hér.

Herunder kan du se, hvad jeg har brugt af materialer:

Kortbasen er fra dette sæt med kuverter.
'Vandfarve'-effekten er lavet med Distress Inks i farverne Milled lavender, Old paper og Weathered wood. Fremgangsmåden er beskrevet længere nede.
Heat mat til at lave farveblanding på.
Mini Mister til at sprøjte lidt vand ud med.
Varmepistol til at tørre farveaftrykket.
Oval die-sæt fra Nellie Snellen.
Stempelsæt fra Concord & 9th.
Banneret er lavet i craft karton med die-sæt, der lander i webshoppen i næste uge.

Og endnu engang er baggrunden lavet med ark fra denne lækre blok fra KaiserCraft.

Fremgangsmåde for at få vandfarve-effekten:

På heat mat'en har jeg duppet de tre forskellige farver Distress Inks.
Jeg har med Mini misteren sprøjtet lidt vand tilfældigt ud over farverne på heat mat'en.
Derefter har jeg lagt et stykke klar plast over den våde farve.
Løftet plaststykket af og lagt over på kortbasen.
Trykket ganske let og efterfølgende løftet plaststykket op fra kortet.
Til sidst har jeg tørret farveaftrykket med varmepistolen...Voila! Vandfarve-effekt :o).

Herunder lidt flere billeder af kortet.






Med ønsket om en rigtig dejlig fredag.
Kærlig hilsen Anette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.