lørdag den 12. august 2017

Distress oxide inks og Wildflowers.

Jeg er tilbage på Happymade bloggen - og osse denne gang med to kort. Hensigten var et stykke "baggrundspapir" og 1 kort, men synes nogen af resterne fra det første var oplagte til endnu et kort. Og måske kan jeg nu bedst li kort 2. Jeg tror det..... Hvad synes I?


Baggrunden er lag på lag på lag på..... Distress inks i kombination med Distress oxide inks. Jeg kørte vellum og udvalgteTim Holz' wildflowers gennem min big shot, og lavede herved både stencils og masks. Disse blev brugt i opbygning af baggrunden. Da det hele var tørt lavede jeg en blanding af perfect pearls og vand og lavede "splatter effekt" med en lille pensel.


På kort nr. 1 udstansede jeg en af blomsterne fra selve baggrunden. Samme blomst blev lavet i en turkis karton, som matchede baggrunden, og lagt ned. (Inlay diecutting) Yderligere 3 blomster blev udstanset i hvidt karton henholdsvis 3,4 og 5 gange. Disse blev limet sammen for at skabe dimension - i forskellige niveauer. Den ene af disse blev sværtet med faded jeans, distress oxide ink. Teksten blev guldembosset på vellum og limet imellem de to øverste lag på den ene af blomsterne.


Kort nr 2 udsprang som sagt af "rester"; jeg synes den "negative del" som lå tilbage, fra en af blomsterne, var rigtig fin i sig selv. Monterede dette panel med 3 D puder. Limede herpå den blomst som var udstanset fra første baggrund, bandt en lille guldsløjfe og tilføjede en tekst fra Altenew.  Så var der 2 kort.


Tak fordi du kiggede med!
Ønsker dig en dejlig dag - Anne-Mette

4 kommentarer:

  1. Hvor er de kort bare flotte. Og en fin ide med den kombination.
    Jeg må altså have afprøvet den videreudvikling af tidligere tideres teknikker.
    Har endnu ingen Oxide...... har jo haft købestop det sidste års tid - for ting der ikke var nødvendige. Haha. Som du jo nok har opdaget i din shop.
    Nu må jeg se, om jeg kan leve uden de Oxide.....
    God lørdag.

    SvarSlet
  2. Nogle super flotte kort, med skønne bavgrunne 👍😊👍😊

    SvarSlet
  3. Lækre baggrunde...og kan nok også bedst li nr to, selvom de er flotte begge to

    SvarSlet

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.