Min kære svigermor har lært mig at lave (den bedste) chokolademousse. Den er uden husblads og superlet at lave. Vi får den ALTID som dessert ifm. nytårskoncerten 1. januar. Imorgen er det min fødselsdag og børnene har spurgt, om vi så ikke skulle have chokolademousse som dessert.
Og jo,- så skidt pyt da ;o)
Ingredienser:
10 past. æggeblommer
2 dl sukker
100 gr. lys chokolade (ikke hvid)
100 gr. mørk chokolade
½ ltr. piskefløde
Hak chokoladen i mindre stykker.
Smelt den og rør sammen.
Pisk æggeblommer og sukker til massen er helt lys og luftig.
Pisk fløden stiv uden at den bliver klumpet.
Vend det hele sammen, så moussen er pæn og ensartet.
Hæld over i en skål, sæt film over (helt ned til moussen) og stil på køl, til den skal bruges.
Inden servering kan der rives lidt chokolade og drysses henover.
Smager naturligvis godt til kaffe,- men en kold Asti er nu heller ikke dårlig dertil :o)
Rigtig god fornøjelse og velbekomme.
Kærlig hilsen Anette
hej den må man da prøve mums tillykke med fødselsdagen håber du får en dejlig dag k.h.Pia
SvarSletDu kan godt glæde dig - den er god. Og ja tak,- jeg nyder dagen med familien. Elsker fødselsdage,- både andres og min egen. I dén retning er jeg nok stadig kun fem år ;o). Kh. Anette
SvarSlet