DIY - Påskeæg dekoreret med sider fra en gammel bog


Jeg har i et tidligere indlæg: http://happymadedk.blogspot.dk/2013/03/fold-og-dekorer-med-en-gammel-bog-diy.html skrevet, at jeg vidste lige præcis, hvad jeg skulle bruge bogen til, når den nu ikke duede til foldeteknikken. Og det var disse påskeæg med stempeltryk.

Som det ses af billedet herunder, gik siderne simpelthen fra i limningen, da jeg forsøgte at folde dem.


Idag valgte jeg så at rive siderne ud, én for én...

 
Siderne limede jeg på nogle ovaler, jeg havde stanset ud af nogle gamle kartotekskort.
Skabelonen var én af mine Sizzix skabeloner. Med den skar jeg tre forskellige størrelser på én gang.
 
 
 
Efterfølgende, da der var limet gamle bogsider på begge sider af æggene, fik de en omgang stempelsværte, så de blev endnu mere slidte og vintage-agtige at se på.
 
 
 
 
 
Til sidst stemplede jeg tal på æggene med sort stempelsværte. Nogle af æggene fik olivengrønne tal stemplet på. Og så lige en snor til ophæng. Vupti,- så'et påske ;o)
 

 
Jeg er selv blevet ganske godt tilfreds med resultatet af dem. Synes, de er både fine og rå på én og samme gang. MEGET anderledes end de to andre typer påskeæg, jeg har posted på bloggen tidligere idag: http://happymadedk.blogspot.dk/2013/03/diy-paskeg-med-gavepapir.html og http://happymadedk.blogspot.dk/2013/03/diy-paskeg-dekoreret-med-masking-tape.html.

Jeg har anvendt karton (gamle kartotekskort), sider fra en gammel bog, limstift, kniv, stempelsværte ('Old paper', olivengrøn og sort), forskellige stempler, hultang samt snor til ophæng.

Sådan gør du:
Klip æg (eller ovaler som hér).
Lim gamle bogsider på begge sider af æggene.
Klip eller skær overskyddende papir af i siderne.
Giv siderne noget stempelsværte.
Lav stempeltryk på begge sider i samme farve, som dén der er brugt i kanterne.
Lav andet stempeltryk ovenpå igen, men nu i ny farve (hér er anvendt hhv. sort og olivengrøn til tallene)
Lav et hul med hultangen og sæt snor på (30 cm pr løkke).

Voliá!

Rigtig god fornøjelse!
Med ønsket om en super dejlig søndag. Kærlige hilsen Anette

Kommentarer