Invitation til konfirmation - lavet helt uden BigShot


Jeg har haft fornøjelsen af at lave indbydelser til én af mine kollegaers datters konfirmation. Jeg havde rimeligt frie rammer, eneste ønsker var følgende fire:
  1. Det skulle være én, man lukker op
  2. Der måtte gerne være blomster på (hun skal nemlig have sko med blomsterprint på)
  3. Selve teksten skulle være skrevet på vellum
  4. Der skulle være et billede af pigen bag teksten
Det kom der denne indbydelse ud af. Af hensyn til min kollega og hendes datter, har jeg dog indsat et billede af Amalie fra juleaften sidste år :o). Og teksten er også lavet en smule anderledes.

Helt usædvanligt har jeg lavet et kort uden brug af BigShot'en! Derimod er det hele lavet vha. Adobe Illustrator og Adobe InDesign. Blomsterne er downloadet (købt) via Dreamstime. Efterfølgende er de blevet 'pillet' lidt fra hinanden og enkelte blomster har fået lidt andre farver i sig, så de matcher det print en smule, som er på konfirmandens sko.

 
Motivet er blevet spejlvendt på indbydelsens bagside.
 


 
Vellum er noget sart noget at arbejde med, og dobbeltklæbende tape (som jeg plejer at bruge), ville ikke være en god løsning hér. Derfor blev denne blomst brugt til at fastgøre selve tekstsiden til kortet.




Med ønsket om en rigtig dejlig søndag.
Kærlig hilsen Anette

Kommentarer

  1. Rigtig fint kort du fik lavet.
    God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 TAK skal du ha Gitte.
      Det er jo altid sjovt at prøve noget nyt.
      Rigtig dejlig søndag til dig og dine.
      Kh. Anette

      Slet
  2. wow så smukt og enkelt og alligevel meget at se på, sjovt at kortet matcher skoene
    Du må have en dejlig søndag

    SvarSlet
  3. Hold da op, hvor lækkert. Jeg er vild med de fine blomster i friske farver. Kanon flot.
    Fortsat god søndag :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er det dog bare smuuuuukt og utrolig elegant ;O)))

    SvarSlet
  5. Kære Anette.
    Hvor er det bare et smukt kort, du er dælme dygtig. Jeg håber, de vækker glæde hos konfirmanden.
    Hilsen
    Karen

    SvarSlet

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.