"Smil til verden - og verden smiler til dig". Det tror jeg på. Det GØR altså noget ved én, når du møder mennesker (om du kender dem eller ej), som smiler venligt og endda nogle gange også hilser med et 'Hej', 'Godmorgen' eller 'Goddag'. Det kan være hvor som helst. Man møder mennesker overalt - på gåturen, løbeturen, lufteturen med hunden, køen i supermarkedet, arbejdspladsen osv.
Jeg bliver GLAD, når jeg møder folk, der venligt smiler og hilser. Derfor forsøger jeg også selv at tilgå andre på den måde. Jeg gjorde det, da jeg arbejdede på kontor. Hvor jeg altid 'råbte' et 'Godmorgen' og et 'Farvel - vi ses i morgen' til mine kollegaer. Og hos både Post Danmark, BoConcept og Kvik, er det noget, de husker endnu. For det var langt fra noget, alle gjorde. Altså sagde noget, når de mødte ind eller tjekkede ud efter endt arbejdsdag.
Nå,- men det var egentlig ikke dét, ville blogge om. Men da jeg så teksten "Even a smile is charity" i det smukke stempelsæt fra Altenew, var jeg ikke i tvivl om, at det var lige netop dén tekst, jeg ville bruge på kortet. For uanset hvad, så betyder det noget med smil i hverdagen - om du kender personen eller ej. Og det gør altså bare dagen bedre...Basta! Bum!
Som jeg skrev i mit opslag på Instagram, kløede det gevaldigt i fingrene for at lave ét eller andet med sværterene, nu hvor mit farvekort var blevet opdateret. Og da dette smukke stempelsæt netop var kommet ind ad døren, var det oplagt at lavet et kort med den flotteste rose som motiv.
Til selve rosen skal der bruges 5 farvetoner + 1 sort til det allerinderste i blomsten. I sværtesættene fra Altenew er der kun 4 toner, så stempelmotiv nr. 1 og 2 har fået den samme farve (Rose Quartz) fra samme sværtesæt. Stempelmotiv nr. 1 har fået én gang, stempelmotiv nr. 2 har fået to gange med samme farve. På den måde opnår du en tone mørkere med den samme farve, og sikrer samtidig, at nuancerne stadig er holdt i samme skala.
Herunder lidt flere billeder.
Materialeliste
Kortbase
Hvidt karton
Stempelsæt
Sværtesæt til blomsten
Sværtesæt til bladene
Banner die
Dråber
Masking paper
Stempelværktøj
Med ønsket om en rigtig dejlig søndag.
Kærlig hilsen Anette
Det er bare så super sødt :D
SvarSletMange TAK Jette :-*
SletKnus og dejlig søndag til dig.
Kh. Anette :)
Enkelt og utrolig smukt :D
SvarSletMange TAK søde Grete.
SletRigtig dejlig aften til dig.
Kh. Anette :)