torsdag den 11. april 2019

Næsten ens og alligevel 15 forskellige konfirmationskort


Jeg har ikke lavet kort på bestilling de sidste par år,- Jo, et enkelt i ny og næ måske, men ikke indbydelser til hverken konfirmationer bryllupper, fødselsdage eller lignende. Og jeg VED faktisk heller ikke, hvordan det lige gik for sig, da jeg tilbage i februar sagde ja til at lave 15 konfirmationskort, som skulle bruges hér i april. Det var nok fordi, der på dét tidspunkt var laaaaaang tid til, OG jeg havde fuldstændig frie tøjler. Der skulle blot være 10 pige versioner og 5 drengeversioner.

Alligevel sad jeg og svedte i weekenden med at få dem lavet - for jeg var jo ikke kommet igang i god tid som planlagt. Og så var det, at jeg IGEN lovede mig selv, at NU siger jeg ikke længere ja til at lave bestillingskort. Jeg HAR ikke tiden til det. Og da jeg sagde det til min kære husbond, var svaret fra ham også bare helt tørt: "Det har du da vist sagt før" :).

Any way - jeg fik dem lavet. 15 stk, som var næsten ens og allligevel helt forskellige - ikke 2 er ens.
Billede af det enkelte kort efter materialelisten.

Materialeliste:
Kortbaser med tilhørende kuverter i flot elfenbenshvid (i skrivende stund ikke oprettet). Men de vil være at finde lige her og koster 85kr. pr. pakke ;-)
Sort karton
Gunmetal farvet karton
Rosaguld farvet karton i både mat og blank samt mat og blankt sølv fra denne blok
Kvadrat die med mønster langs kanterne
Rektangel die med mønster langs kanterne
Halvperler i rosaguld og sølv
Rhinsten i antiksølv
Mønsterpapir fra disse to blokke
Scrapark fra Alexandra Renke: 10928, 10753, 10929, 10930, 10931, 10926 og 10413.
















Som du kan se, fik jeg lavet kortene. Og de er afleveret. Jeg nåede at få taget nogle hurtige billeder af dem alle og håber nu, at du kan bruge dem som nem inspiration, hvis du er kørt fast i en bestilling på konfirmationskort (...eller selv står og skal bruge nogle).

Med ønsket om en rigtig dejlig torsdag.
Kærlig hilsen Anette




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.