Stjernedrys i skønne farver

Jeg har leget lidt med bl.a. stjernedies denne gang. Stjerner er jo skønne året rundt, men julestjernerne er lidt "for sig selv", synes jeg.

Jeg har brugt Simple and basic stjernesættet til det første kort. For at være helt ærlig, så var det her kort egentlig på vej i skraldespanden, fordi den oprindelige idé ikke lige gik som forventet. Men der er jo Renke-karton, der ligger bag stjernerne - og det skulle altså ikke gå til spilde, så jeg fandt en anden måde, at lave kortet på - og blev da også helt tilfreds med resultatet.


Det næste stjernekort er lavet med det skønne stjerne-diesæt fra By Lene. Jeg har holdt det enkelt i stilen og leget lidt med selve stjernens opbygning, så der sker lidt på kortet.


Det sidste kort er uden stjerner ud over dem på baggrundspapiret, som er fra Alexandra Renke. Et par tags fra Simple and basic og et smukt udklip fra et stykke Mintay julepapir. Bærrene er dekoreret med Glossy Accents.


Jeg kunne slet ikke stoppe med at lege med det skønne diesæt fra By Lene. Så det blev også til lidt julepynt. Først et par stjerner til juletræet. De er skåret i 3 lag og limet sammen langs midten med en fin sølvtråd imellem. Når de er limet sammen, foldes de forsigtigt ud. Et lille tip - brug ikke for kraftigt karton.


Til slut et fint ophæng, som kan pynte i vinduet eller hvor man nu lige synes. Jeg har bygget kransen ovenpå en af de ultra tynde cirkler fra Simple and Basic. Stjernerne er limet dobbelt omkring den tynde cirkel, som jeg har skåret i fint glitterkarton.


Det var dagens oplæg fra mig. Håber I har fundet lidt inspiration til at bruge stjernedies,

Materialer
Simple and basic dies:
Pierced Rectangles, SBD003
Pierced Stars, SBD011
Add On for SBD055, SBD056
Thin Frames Circles, SBD038

By Lene, Stjernedies, BLD1208

Karton
Snehvid karton A4 - brugt til stjernepyntet
Alexandra Renke, 12x12 - Pattern Star With Points
Hvidt Linnen karton
Mintay Papers - Christmas Stories
Tonic Studio - Craft Perfect Mirror Card, Scarlet Organza
Craft Consortium Glitter Cardm Duck Egg Blue

Stempler, Simple and basic
Juletræet med sin pynt, SBC069
Bladkranse og tekster, SBC053

Diverse
Lim, Nuvo Deluxe Adhesive
Glossy Accents
Sølvtråd

Sølvhalvperler og hvidt broderigarn er fra mine gemmer.

Rigtig god dag til dig,

Jytte.

Kommentarer