En kærlig hilsen med påske-ballon-æg

 

Påsken står for døren - mange gik på ferie i går og kan nu nyde en skøn uges tid med tid til afslapning. Tradionelt har Påsken herhjemme været forbundet med familiesamling i sommerhuset i Houvig. Men i år bliver det lidt anderledes pga. Covid-19. Så vi følger myndighedernes anvisninger og bliver hjemme i stedet. Og netop fordi vi (altså ikke 'vi' som 'min familie',- men 'vi' som 'alle os i Danmark' ;-) ) ikke kan samles som vi plejer, tror jeg, at mange i år genoptager det fysiske brev og i stedet sender en personlig hilsen til dem man kender og holder af.

Derfor har jeg lavet mit bud på en forårs-/påskehilsen.

Jeg har altid godt kunne li', når en ting kan bruges til mere og andet end oprindeligt tiltænkt. Sådan er det også med de ballon dies, jeg lancerede i januar. Når du har stanset dem ud, kan du lige klippe 'snippen'/'endedutten' af, og VUPTI...så er der fine æg, der kan trækkes på en snor og hænges på en bar gren...Fint, enkelt og dekorativt.

På billedet har jeg gjort klar til en fin bunke, der kan få lov at pynte. Æggene er lavet i samme mønsterkarton som selve kortet. Derudover har nogle af æggene fået ekstra pynt på i form af rosaguld farvet folie, som er præget på kartonen vha. Spellbinders Glimmer Hot Foil System og nogle af de Hot Foil Plates, som passer dertil.

Kortet er lavet i højformat A6 i mit foretrukne karton.
Det er dekoreret med smukt mønsterkarton fra Alexandra Renke (10.1703, 10.1701 og 10.1730).
Scribble udstansningen i blankt rosegold karton er fra dette Tim Holtz/Sizzix sæt.
Rektanglerne er lavet med dies fra Simple and basic.
Det samme gælder ballonerne/æggene.
Kortet er pyntet med halvmatte halvperler fra Florilèges Design.
Følgende Hot Foil Plates er anvendt (GLP-169, GLP-170 og GLP-172).
Hot Foil er den rosaguld farvede rulle, der følger med i startsættet. Ellers findes en tilsvarende lige her.

Herunder lidt flere billeder af både æg og selve kortet.







Med ønsket om, at vi sammen - hver for sig naturligvis - snart kan få gjort en ende på Covid-19, så vi kan få vores hverdag og vores frihed tilbage. Jeg SAVNER, at der ikke skal være den fysiske afstand, når vi mødes. Jeg savner det liv, der plejer at være i vores by. Mest af alt savner jeg at give et STORT KRAM. Og jeg er sikker på, at mange af jer har det på samme måde.

Indtil vi er på den anden side ønsker jeg jer et godt helbred og ønsker, at I må gå fri af Covid-19.

De kærligste hilsner og gode tanker
(og Coronafri cyper knus), Anette

Kommentarer