Farverige - og enkle julekort (Inspireret af...)

Lad mig lægge ud med at sige at disse kort 100% er inspireret af en video i Kristina Werners jule-serie. Og dét er HELT okay!! Dét er så fedt at man kan se en go' idé, lave den med egne materialer, farvevalg osv. - og ofte udspringer så nye ideer. Som osse skete her.


Jeg synes hendes kort var kulørt og grafisk og kom straks til at tænke på de Simple and Basic stempler som blev udgivet til at dekorere lysene med. De ville være perfekte at embosse i guld, og sværte i lækre farver. 


Men andre stempler kan da osse bruges tænkte jeg, og fandt et par egnede baggrundsstempler - ligeledes fra Simple and Basic. - bla. denne og denne. Tankerne kørte videre, og jeg fandt diverse stencils frem, bla. Tree lot fra Tim Holtz


Med mit blending tool var det nemt at sværte med Versamark, og herefter guldembosse. Også hotfoil plates  ville kunne bruges fx. denne), da foilen modstår sværte på samme måde som embossing. (Dette nåede jeg dog ikke at lave eksempler med, da tiden slap op). 


Jeg skar de embossede strimler i diverse tykkelser, udvalgte mønstre jeg synes var pæne sammen, og valgte herefter farvekombinationer. (Hvis man synes dette er svært er Google el Pinterest altid et godt sted at søge hjælp) 


Strimlerne blev limet på kopipapir og stanset ud med rektangel die. Et enkelt af kortene fik tynde guldstrimler mellem hver farveblok - dét fungerer også fint synes jeg. 


Herefter er det bare at finde en tekst der matcher; jeg valgte en fra NNH design og Simple and Basic (som jeg stansede ud i to linjer istedet for en, og lavede en femkant rundt om, med disse nesting dies)  Disse findes desværre ikke på siden mere, men der er SÅ mange andre at vælge imellem),  Glædelig jul
 fra Dan dies og et stempel fra sættet fra Danske Streger.

Man kunne sagtens pynte med enamel dots, pailetter eller de små fine jule-charms fra Renke - men jeg valgte at holde dem helt enkle.

Mange scraphilsner Anne-Mette L.

Kommentarer