De sidste gavemærker.


Med Juleaften lige om hjørnet..

-er det, i hvert fald for mig, på høje tid at få styr på de sidste gave-mærker eller mini-julekort som jeg også kalder dem. Størrelsen 7,5x7,5cm er perfekt uanset om der skal skrives en lille kort hilsen eller bare "TIL og FRA" på pakker og i kurve.


På efterårets Convention i Middelfart 
købte jeg de skønne Designark fra det franske Florileges, både ensfarvede og mønstrede. De har en skøn struktur og styrke til både æsker og kort. Men især arkene med de små motiv-felter har lidt ubevidst fået lov at ligge, selv om jeg synes de er mega fine og har de dejligste jule farver. 
Lige netop felt-opdelingen på designarket har jeg forsøgt udnyttet i mit bud på kort til årets julegaver og pakkehilsner. 

 

De er blevet dejligt forskellige selv om de alle egentlig blot er to kvadrater, det nederste lidt større end det andet, sat ovenpå hinanden, pyntet med små die-cuts, bånd, sløjfer og lidt "dims". 

 

Alle kortbaser er skåret af kvistkaron eller hvid basiskarton. De bagerste kvadrater er skåret med den anden mindste die i henholdsvis SBD101 (den takkede) og SBD068 (den med scallop kant), SBD077 (lige kant). Det er også SBD077 som er brugt til motivfelterne. Til kortet med den lille røde Boble er rammen fra SBD119.


Jeg er helt fjollet med Renke's die-sæt med små julede og vinterlige motiver og det er da også en del af dem jeg har brugt til at pynte gavemærkerne med, se bare lige den lille pickup som har ladet fyldt med juletræer.. den er da slet ikke til at stå for. Fra Create a Smile's  fine "Advent Numbers" kunne jeg også liiiige få brugt det smukke 24 én gang til. 


De sidste 3 mærker er i kølige blå-grønne-grålige nuancer, lige smukt til både hvidt og kvistkarton! -og helt perfekte til disse gaver, både til papiret, indhold og modtagere. 

 

Jeg har med vilje sat de små årstals-charms på mange af mine kort her til jul, simpelthen for at få dem brugt... men det kunne jo sagtens være en anden lille charm, mini-tag, eller kvast.

Nu håber jeg bare du har fået lidt inspiration til de sidste gavemærker, eller  at få brugt lidt mere af dit smukke julepapir uanset om det er rester eller lækre ark du, ligesom mig ikke rigtig kunne få taget hul på. 


Jeg har brugt!

Kvistkarton

Hvidt karton - MAT

Florilèges Design - 12x12" - Oh Winter 1 (FDPI420007)


Rester af mørk rød, sort, grøn, grå, pink, Guld, sort glitter karton, grøn spejlkarton.

Alexandra Renke City at Night
Create a Smile Advent numbers
Sizzix Tim Holtz 3D Impresslits - Snowflake (665376)


Stempler; SBC113 - SBC124
Snor: Ito RED 
Pallietter: SBS103 - Mat Gold

Og sidst men ikke mindst har jeg sneget et par fine outline hjerter med, fra Anettes skønne fødselsdags sæt. Sættet kan ikke købes men uddeles/er uddelt sammen med ordre så længe lager haves.

Hermed de bedste ønker fra mig til dig, om den dejligste Jul og et fantastisk Nytår for dig og dine kære 💕🙋
På gensyn i 2022 🤗
Helene 🎄🎇 

Kommentarer

  1. SÅ fine og SÅ smukke gavemærker/små kort.
    Jeg genkendte straks din lækre stil, Helene.
    Tak for inspirationen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Annette, det er så dejligt når vi kan dele vores begejstring og inspirere hinanden. :-) <3

      Slet
  2. Svar
    1. Tusind tak Anja, dejligt at du synes om dem. :-) <3

      Slet

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.