3 kort med anker

Ship ohøj ... ankeret er kastet ...  

Jeg har hygget mig med den flotte anker-die fra A Pocket Full of Happiness - og lavet 3 meget enkle kort med den. Endvidere har jeg på alle 3 kort brugt Simple and basic dien SBD216, som har den fine, enkelte prikkant.

Det første kort er bare dejligt sommerligt i lækker maritim stil. Jeg har de sidste par år haft et blødt punkt for alt, der bare minder om sol, sommer og saltvand - og ja, så måtte jeg da også eje det skønne anker.

Det lækre mønsterpapir med lyseblå striber og splat er fra Creative-Depot, som for tiden er et total favoritmærke her, så jeg er super glad for, at det også er at finde hos Happymade nu.

Teksten er fra NHH Design, NHHD887 og NHHD937. Transparente dots fra Simple and basic, SBA003.


Det næste kort er tænkt som et fars dags kort. Det er jo lige om lidt, og med et så enkelt kort som dette, kan man godt nå at lave det, inden fars dag på næste søndag. Igen et maritimt udtryk, og med ankerets stærke symbolik. Mønsterpapiret er fra Simple and basic,  White Wood, SBP511. Ankeret er skåret i sort karton bagest og i lækker Honydory Crafts Mirri Card, Oxide Blue øverst. Teksten er fra Three Scoops Fars dag stempelsæt. De sorte dots fra Simple and basic, SBA002.


Mor skal selvfølgelig ikke glemmes - så jeg vovede mig ud i et ankerkort til hende også. I fine Alaxandra Renke papirer, Magnolia & Cherry Blossom Garden 10.2715 og Sakura Pink 10.2664 - og et lækkert stykke Hunkydory Mirri Card, Lilac Shimmer som ankeret er skåret ud i, som bageste lag, så ankerkæden er lækker og shiny. Tekst fra Simple and basic, Den sødeste mor mv. SBC123.


Håber du får en rigtig dejlig dag.

Mange glade kreahilsner,

Jytte

Kommentarer