Feminine konfirmationskort

 Det er høj sæson for konfirmationer, og hvor er det fantastisk, at de unge mennesker igen kan blive konfirmeret uden udsættelser pga. Corona. I dag vil jeg vise nogle ret enkle konfirmations kort til piger. Jeg har brugt designpapir fra Alexandra Renke. 




Se, se her har jeg for en gangs skyld været på forkant(det sker ikke særlig ofte).

Indeni kortene har har jeg lavet denne lille lomme til penge: et stykke karton 10x6cm i samme kartontype som kortbasen. Deri har jeg lavet et lille snit med en cirkelpunch, inden jeg limer det i kortet.

De 3 kort er alle i A6 størrelse dvs. de måler 10,5x14,8cm. På forsiden har jeg først limet et stykke Neenah kraft karton 10,0x14,3cm og dernæst designpapir, der måler 9,5x13,8cm.

Teksten er lavet med skygge. Dvs. en udskæring i rosegold karton er limet lidt forskudt ovenpå en udskæring i hvid karton.
 

Til tallene har jeg brugt de 2 mindste dies af hvert tal. 
Der er ikke plads til at bruge alle 3 lag tal på kortet.

Jeg har brugt flg. materialer:

Tak fordi du kiggede forbi bloggen og fortsat god St. Bededags weekend til jer alle.

Kærlige scrap-hilsner

Anne-Mette Fredberg

Kommentarer

  1. Super søde kort. God måde at bruge tallene på. 💪🏻

    SvarSlet

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.