onsdag den 30. maj 2018

Blomster og bryllup hører sammen...

I sidste uge så jeg en video med kort-guru Jennifer Mcguire. Hun lavede en variation over gate-fold-kort, som hun kaldte stamp-fold. Jeg vidste med det samme at det var sådan jeg ville lave et bryllupskort. For præcis beskrivelse linker jeg til hendes forklaring, men helt kort er basen et kvadratisk kort med samlingen opad. På bagsiden limes de to vinger/sidepaneler, og for pæn afslutning limes et lidt større stykke karton bagpå.


Jeg brugte et stort hortensia stempel. Jeg har desværre ikke dét fra Altenew - men efter min bedste overbevisning kan den ene fint byttes ud  med den anden.


Desuden har stemplet fra Altenew den fordel at det er et lag-på-lag stempel - i fald du ikke er fan af at favelægge.


Jeg stemplede, afmaskede og embossede på det lækre og kraftige papir fra Ranger. Jeg gik først over motivet med vand og dryppede derefter forskellige farver fra Distress ink- linjen i blomster og blade. Jeg lod farverne blande sig selv og herefter luftørre. Til blomsterne brugte jeg blå, lilla, lyserøde nuancer. Til bladene grønne nuancer.


Da panelerne var tørre håndklippede jeg dem, og lod en lille hvid bort være langs kanten. Inden jeg monterede kortet, kørte jeg min Versamark inkpad rundt langs kanten af det hvide panel, og dryssede samme guldembossingpulver på. Så blev der en "tilfældig" kant som rammede det pænt ind - og matchede blomsterne.


For at lave en pæn lukning lavede jeg et mavebælte af vellum. For at signalere bryllup limede jeg, udover "Hjertelig tillykke"ringene på som er stanset i guldkarton.


Når "blomsterflapperne slåes til side er der et brudepar samt dato - lavet med de lækre tal der følger med Tim Holz sidekick. Desuden brudeparrets navn (disse er sløret da kortet ikke er givet væk endnu). Hér lavet med noget fra mine gemmer. Men kan laves med såvel stempler som dies. Fx. disse fra Craft emotions


Når denne side flappes op, kommer man ind til siden, hvor man kan skrive sin hilsen. For ikke at lave den helt bar,valgte jeg at bruge et af stemplerne fra Altenews sæt Celebrations. Guldembossede på hvidt karton og klippede ud i hånden.


Som en allersidste lille detalje er der på bagsiden af mavebæltet en bil med raslende dåser. En die jeg lånte af en veninde. Anette har en lignende i shoppen. Jeg guldembossede de små raslende dåser. Det ser fint ud synes jeg.


(Min mand mener godt nok ikke der er nogen som helst der kigger bagpå :-) :-) Og måske har han ret. Men jeg ved, jeg ikke er den eneste der synes den slags små detaljer er hyggelige)

Jeg håber du blev inspireret - som jeg blev det af Mrs Mcguire.

På gensyn - Anne-Mette/gallerilarsen



mandag den 28. maj 2018

Maskulint kort med billetter

I dag viser jeg et maskulint kort, hvor jeg har brugt de nye lækre Ticket Booth stempler og dies fra Tim Holtz. Jeg har lige fået dem og er allerede ganske begejstret for dem,
som I jo nok også har set i et tidligere indlæg ;-)


Kortet måler 10,5x14,8cm og basen er kraftkarton. Har desuden brugt sort og mat-sølv karton.
 Jeg har brugt flg. dies:
Sizzix Framelits Dies By Tim Holtz – Tag Collection
Stempler:
Desuden:
Eye-lets, chipboards og træstjerner.

Tak for besøget her på bloggen.
Scraphilsner

Anne-Mette




lørdag den 26. maj 2018

Guldbryllup

I dag viser jeg et kort lavet til et guldbrudepar.
Jeg har brugt Designpapir fra Studio Light og den smukke ramme-die fra Jeanine's Art.
 




Kortet måler 12,5x17,5cm.
Jeg har brugt flg. dies:
Mixed Media 5 Sizzix Thinlits Tim Holtz

Brudeparret er udstanset i creme og guldglitterkarton og limet sammen.
Det giver en flot skygge effekt.
Det samme har jeg gjort med tallene, der er stanset ud med en ældre MFT Die-namics die.

Blomsterne er monteret ovenpå sløjfer af Hamp snøre og organza-bånd.



Anette har for nylig fået den super lækre Hemptique hampsnøre hjem til shoppen.
Den fås i 3 farver.
Jeg har brugt Hemptique natur.
Blomster, guldglitter karton og organza bånd er fra gemmerne.
Beklager at guld-glitter effekten ses dårligt på billederne.

Det var lidt inspiration fra mig. Ha' en dejlig weekend.
Scraphilsner fra

Anne-Mette


fredag den 25. maj 2018

Nyheder i webshoppen

Den seneste tid er der kommet mange lækre ting i webshoppen.
Jeg er fan af Studio Light, og her viser jeg 2 kort, jeg har lavet med nyheder fra bl.a. Studio Light.
Jeg er også helt vild med de nye stempler: Ticket Booth fra Tim Holtz med matchende dies.
De er rigtig fede til de maskuline kort, men jeg har også nedenfor brugt dem på et feminint kort.
Design papiret er fra 2 nye 15x15 Studio Light blokke fra serien: Memories of Summer. Du ser her de 2 kort skabt i sommer/rejse tema med kuffert og billetter.

Maskulint kort:



Til dette kort har jeg brugt flg.:
Dies:
Andet:

Feminint kort:




Fælles for begge kort er, at jeg har brugt den samme die Studio Light Essentials stencil 98. Den vil være rigtig god til at lave minialbums med, men jeg tænkte, at den også ville egne sig godt til et kort med lomme på fronten.
Kanterne er sværtet med Distress Ink: Pumice stone.


Kig endelig forbi webshoppen og se de mange andre lækre nyheder, Anette får hjem.
Det var alt fra mig her i sommervarmen.
Varme scraphilsner fra


Anne-Mette


lørdag den 19. maj 2018

Blade er ikke kun til efterår....

Jeg havde længe en idé i hovedet med de fine blade fra sættet "Lace leaf" fra Concord & 9th. Jeg ville lave dem i "alle regnbuens farver"


Jeg valgte at stemple dem med Distress ink, da det er den sværte jeg har flest farver i. Almindeligvis er Distress ink ikke til at stemple med, men på små motiver som disse fungerer det upåklageligt. (Desuden er et lille tip er at bruge Versamark på stemplet, inden man sværter det op op. På den måde kan man ofte "slippe afsted med det" på større stempler osse.


Til dette sæt har jeg heldigvis koordinerende dies ,for der var en del som skulle udstanses. Osse flere end jeg brugte. Herefter lavede jeg en baggrund med Black soot iblandet vand og lavede en baggrund med "løbere", som jeg lavede ved at tippe papiret. Da det var HELT tørt brugte jeg en pensel til at lave små "splattere" med. Da det ligeledes var tørt begyndte jeg at lege med placering.


Da jeg var tilfreds med placeringen, klippede jeg små stykker 3D puder og gav bladende forskellige højder.


Teksten blev henholdsvis en die cut fra sættet "wonderful words". Jeg stansede ordet wonderfull ud fire gange, af karton beklædt med Stick it. På en så delikat udstansning som dette er, synes jeg dét er meget nemmere at bruge end våd lim. Man kan endda "arbejde lidt med det" og når man er tilfreds trykker man det godt sammen - SÅ sidder det fast. Teksten ovenover og nedenunder er fra sættet "Globe greetings". Der var ikke noget "the" som jeg skulle bruge. Men jeg kunne lave en delvis sværtning med min embossingpen ved ordet "broTHEr" Alle tre ord blev embosset med hvidt pulver fra Stampendous.


Kortet skulle bruges sammen med en gave, så som pynt på gaven stemplede jeg hurtigt et stort matchende blad fra samme sæt. Til dette brugte jeg istedet oxide ink - i farven squeezed lemonade. Oxide inks "er våde" længere og kan derfor embosses, så det gjorde jeg med den klare pulver fra Stampendous. Så var kort og gave klar til aflevering.



Tak fordi I kiggede ind denne lørdag. Jeg håber I nyder pinsen.

På gensyn - Anne-Mette/Gallerilarsen

torsdag den 17. maj 2018

Happy Birthday


I søndags fyldte Amalie - vores ældste - 16 år. I den anledning sku' hun selvfølgelig også ha' et fødselsdagskort. Og det blev dét kort, som du kan se på billedet.
Ligesom på kortet fra i lørdags, har jeg valgt at løfte elementer op fra basen vha. mosgummi og Stick It. I lørdags var det den lille elefant, der var monteret på sort mosgummi. Hér har jeg valgt at anvende hvidt mosgummi, så du kan se, hvilken forskel brugen af sort hhv. hvidt giver.


Det sorte mosgummi giver nærmest en skyggevirkning. Hvorimod det hvide mosgummi 'bare' løfter emnet fra basen. Begge muligheder giver hver en spændende virkning.


Materialeliste:
Kortbase m/tilhørende kuvert
Stribet karton fra denne blok
Ternet karton fra denne blok
Happy birthday tekst die
Die m/stikninger langs kanterne samt uens hjørner (hhv. runde og spidse)
Mosgummi
Stick It
Flydende lim (fordi jeg ikke havde været smart at komme Stick It på begge sider af mit mosgummi inden udstansning ;-) ).
Bred limpen

En hurtig forklaring på, hvordan kortet er lavet:

  1. Udstans først basen i det ternede karton.
  2. Stans derefter teksten ud i det samme karton (altså det samme stykke, der netop er udstanset anvendes også til at stanse teksten ud i - ellers får du besvær med at få ternene til at matche ordentligt).
  3. Efterfølgende er teksten også stanset ud i mosgummi, som forinden var beklædt med Stick It på den ene side.
  4. Montér det ternede karton på det stribede karton og montér på kortbasen.
  5. Fyld 'bogstavhullerne' på det ternede karton ud med bogstaverne fra mosgummi udstansningen.(Havde jeg været snu, havde jeg lagt Stick It på begge sider af mosgummiet, inden bogstaverne blev stanset ud, for så slap jeg for at sidde og fedte med flydende lim på de slanke bogstaver).
  6. De udstansede mosgummi bogstaver (som netop er lagt i hullerne på kortet) beklædes nu med de udstansede bogstaver fra det ternede karton.
  7. Til sidst fyldes hullerne i 'A', 'P', 'B', 'R', 'D' og 'A' ud med de små stykker, som limes direkte på det stribede karton, der titter frem inde i bogstaverne, som er monteret på mosgummi.
Herunder lidt flere billeder af kortet.





Med ønsket om en rigtig dejlig torsdag.
Kærlig hilsen Anette

onsdag den 16. maj 2018

Anette kort - Kursus i Odder


I aftes var jeg inviteret ud af huset for at holde kursus i 'Anette kort'.

Som jeg skrev i mit seneste blogindlæg, havde temaet 'Anette kort' sat nogle tanker igang hos mig. For hvordan er mine kort egentlig 'skruet sammen'? Det er jo ikke noget, jeg sådan har tænkt over og heller ikke noget, jeg umiddelbart spekulerer over, når jeg laver kort eller lignende papirprojekter.

Men efter at have nærstuderet nogle af mine mange kort lykkedes det alligevel at få sat ord på både stil, opbygning og elementer. Og TAK til jer, der tog jer tid til at skrive en kommentar (til seneste indlæg, på Messenger og i kommentarfeltet til opslaget på Facebook).

Næste 'bekymring' var, om jeg nu kunne fylde tiden ud fra ca. 18:00 - 20:30...netop fordi mine kort er så simple.

Samtidig var det lidt grænseoverskridende at skulle stå og fremhæve de små detaljer på kort/projekter, som jeg jo selv har lavet. Janteloven lå liiiiiige i baghovedet ;-).

Men søøøøde piger hele bundtet, som - da jeg fortalte, at jeg midt i det hele fandt det en smule selvfed at stå der og rose mine egne geniale tanker omkring detaljerne på kortene - gjorde mig opmærksom på, at jeg netop var inviteret for at videregive lige netop dén slags tanker og idéer. TAK :).

Og hvad ER Anette kort så?

Stilen er CAS (Clean And Simple).
Opbygningen foregår ofte ud fra tallene 3-5-8, trekanter og skæve vinkler.
Foretrukne elementer er stemplede tekster og motiver, gerne heat embossede detaljer samt dots (Nuvo Drops eller halvperler i afdæmpede farver).
Desuden kan jeg godt li' at lege med farverne, så motiverne/elementerne ikke nødvendigvis har de farver, de forventes at have. OG stemplede motiver BEHØVER ikke være farvelagte.

Generelt kan jeg godt li' kort, der 'kan noget' og absolut ud fra princippet 'smart-i-en-fart' (et flot resultat på kort tid). OG til allersidst: Jeg bruger med 99,99% sikkerhed dies til udstansning af mine motiver. Det synes jeg giver en flot finish til motivet.

Tiden med mit oplæg fløj afsted, og det var skønt at se begejstringen hos deltagerne, da de bagefter selv fik mulighed for at lave 'Anette kort' ud fra de kits jeg havde medbragt til hver.

Jeg havde en rigtig dejlig aften i godt og muntert selskab. Og heldigvis var tilbagemeldingerne også, at de hver havde fået noget med, som de kunne bruge. TAK til Odder Scrap Klub for invitaionen!

Herunder lidt stemningsbilleder.


















Og lidt flere af de medbragte inspirationskort, som jeg synes dækker 'Anette kort' meget godt.







Med ønsket om en rigtig dejlig onsdag.
Kærlig hilsen Anette